Fjernvarmeværkerne skal spare på energien
Som led i Danmarks klima- og energipolitik skal landets fjernvarmeværker spare på energien. Frem til 2020 skal fjernvarmeværkerne reducere energiforbruget med 2 procent om året. Og det er ikke kun værkerne, der skal spare, men også forbrugerne.
Vi skal blive bedre til at udnytte varmen
Kravet om at spare på fjernvarmen skal ses i forhold til det samlede areal, som opvarmes med fjernvarme. Det handler om, at udnytte energien bedre end vi gør i dag. Det vil sige en mere effektiv udnyttelse af den varme, som REFA Energi producerer. Det kan ske på flere måder:
- øget tilslutning
- bedre afkøling
- energiforbedringer
REFA Energi har fokus på alle tre områder.
Øget tilslutning
I Stubbekøbing tilbyder REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S gratis tilslutning i det nuværende forsyningsområde. Kampagnen med gratis tilslutning begyndte 1. marts 2010 og slutter 28. maj 2010.
Nye forbrugere i Stubbekøbing kan spare op til 30.000 kroner plus moms på en gratis tilslutning. Desuden kan oliefyrede ejendomme få 10.000 kroner i skrotpræmie for det gamle oliefyr.
Læs mere på REFA Stubbekøbing Fjernvarmes hjemmeside.
Bedre afkøling
Der er både energi og penge at spare på bedre afkøling. Jo større temperaturforskellen er på det fjernvarmevand, der løber ind i dit hus, og det vand, der løber retur til fjernvarmeværket, jo bedre er afkølingen. Jo bedre afkølingen er, jo bedre udnyttes energien fra fjernvarmeværket. Det er godt både for værket og den enkelte forbruger. Uden at fryse eller miste komfort kan vi simpelthen udnytte energien i fjernvarmen bedre. Det er kun et spørgsmål om gode vaner.
Læs mere
Energiforbedringer
Den sidste mulighed for at udnytte fjernvarmen mere effektivt er energiforberinger. Ved at skifte til energivinduer og efterisolere loft og ydervægge kan du opnå betydelige besparelser på din fjernvarmeregning.
For at tælle med i fjernvarmeværkernes klimaregnskab skal energiforbedringerne dokumenteres. Derfor er det en god idé, at du kontakter fjernvarmeværket, når du går igang med at lave energiforbedringer i dit hus. Kun på den måde, er vi sikre på, at det også kommer til at tælle i det store regnskab.
I Stubbekøbing tilbyder REFA Energi et
gratis energieftersyn til alle forbrugere i forsyningsområdet.