18. november - REFA køber Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk af DONG Energy

18. november - REFA køber Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk af DONG Energy

DONG Energy sælger Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk til REFA Energi, som er en del af Lolland-Falsters fælleskommunale energi- og affaldsselskab REFA.

DONG Energy og REFA har aftalt en pris på 92 millioner kroner. Værket overdrages 1. januar 2012.

Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk har været i drift siden 1999. Det har en kapacitet på 9 MW el og 20 MWh fjernvarme. Energiproduktionen dækker ca. 10.000 husstandes elforbrug og 90 procent af fjernvarmebehovet i Maribo og Sakskøbing.

REFA’s bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen glæder sig over, at det er lykkedes at indgå en aftale, der garanterer forsyningssikkerheden og sikrer uændrede vilkår for de mange trofaste fjernvarmekunder i Maribo og Sakskøbing.

- Værket passer perfekt ind i REFA’s strategiplan. Vi arbejder målrettet på at overtage, drive og udvikle energianlæg baserede på biomasse overalt på Lolland-Falster. Størrelsen og den geografiske placering af Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk er af stor betydning for udvikling af REFA Energi, siger REFA’s bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen. 

Se pressemeddelelsen

17. november - REFA overtager drift af biogasanlæg

17. november - REFA overtager drift af biogasanlæg

Guldborgsund Kommune har bedt REFA overtage driften af det nødlidende biogasanlæg Nysted Biogas i Ketting på Lolland. For at løse opgaven har REFA stiftet Anpartsselskabet REFA, Kettinge Forsyning med en ansvarlig kapital på 80.000 kroner.

Anpartsselskabet REFA, Kettinge Forsyning overtager driften af biogasanlægget, men gør det ikke gratis. REFA får penge for at løse opgaven. Udfordringen bliver at få styr på driften af biogasanlægget og økonomien.

Det bliver ikke nogen nem opgave erkender REFA's bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen:

- Men heller ikke en umulig opgave. Hvis nogen på Lolland-Falster kan løse opgaven, så er det REFA, som har en stærk organisation og snart 30 års erfaring med at drive komplicerede energianlæg. Det gælder både den tekniske, den miljømæssige og den organisatoriske side af sagen, siger Poul-Henrik Pedersen.

8. februar - 14 genbrugspladser får fælles åbningstider og holder åbent alle ugens dage

8. februar - 14 genbrugspladser får fælles åbningstider og holder åbent alle ugens dage

Fra og med fredag 1. april 2011 bliver det endnu lettere for borgerne at benytte genbrugspladserne på Lolland-Falster. 14 pladser får fælles åbningstider: Åben alle ugens dage. Kl. 12-17 på hverdage og kl. 10-16 i weekenden. 

Se pressemeddelelse

28. september - Interaktivt kort til affaldsøer og genbrugspladser

28. september - Interaktivt kort til affaldsøer og genbrugspladser

Hvis du er i tvivl om vejen til den nærmeste affaldsø eller genbrugsplads, er der god hjælp at hente i REFA’s nye interaktive kort på www.refa.dk.

Kortet giver blandt andet et fuldstændigt overblik med nøjagtige adresser og billeder af alle REFA’s affaldsøer på Lolland-Falster.

Du kan selvfølgelig også finde genbrugspladser, miljøcentre, varmeværker og anlæg.

Kort og godt: REFA er aldrig længere væk end et klik med musen: REFA kort

23. september - God musik i genbrug

23. september - God musik i genbrug

Fredag 23. september har REFA premiere på en ny reklamefilm i biograferne på Lolland-Falster. Det er en såkaldt stomp-movie, som gør genbrug til sød musik i ørerne.

Filmens glade budskab er enkelt: Der er musik i genbrug og hvis vi hjælpes ad med en fornuftig kildesortering af affald, kan vi gøre en forskel til gavn for miljø og ressourcer.

Musikken er komponeret af musiker og multikunstner Tubas Løkkegaard fra Torslunde på Lolland.
Pajor Reklamebureau har stået for instruktion og produktion i tæt samarbejde med REFA.

Filmen er et led i REFA’s imagekampagne og den afløser reklamefilmen ”Sammen skaber vi god energi”, som har kørt i biograferne i et år.

Se filmen

19. marts - Klart budskab: KUN klare sække på genbrugspladsen

19. marts - Klart budskab: KUN klare sække på genbrugspladsen

Når borgere og virksomheder på Lolland-Falster tager på genbrugspladsen med sorteret affald, skal affaldet afleveres i klare sække. Sådan har det været på Lolland-Falster i mange år, men nu er kravet om klare sække blevet landsdækkende. Derfor lancerer REFA en kampagne med det klare budskab: Genbrugspladserne modtager kun affald i klare sække. kampagnen for klare sække omfatter annoncer, plakater, bannere på www.refa.dk og folketidende.dk samt et radiospot, som de kommende uger vil fylde æteren på Radio Sydhavsøerne. Læs mere om kampagnen KUN klare sække på genbrugspladsen