Selvom mange ofte tænker på husholdningsaffald som noget ulækkert og ildelugtende noget, så kan det faktisk gøre rigtig god nytte.
Husholdningsaffald i form af dagrenovation samles ind og køres til REFA’s Kraftvarmeværk. Her udnyttes energiindholdet til strøm og til fjernvarme. REFA laver strøm og varme til 10.000 husstande. Om sommeren, hvor forbrugerne ikke anvender ret meget varme, giver forbrændingen overskud af energi, som bliver kølet væk. Det er desværre spild af ressourcer. Men alligevel køres al dagrenovation til forbrænding. Det sker af hygiejniske grunde.
Anderledes er det med småt brændbart affald uden dagrenovation. Om sommeren bliver det afleveret i depoter på Hasselø Nor Miljøcenter på Falster og Gerringe Miljøcenter på Lolland. Herfra køres det om vinteren til REFA´s kraftvarmeanlæg og omdannes til brugbar energi i form af varme og elektricitet.
Store brændbare ting - som møbler og bjælker - skal først knuses til mindre stykker, før de kan gå til forbrænding. Det sker ligeledes i miljøcentrene i Hasselø Nor og Gerringe. Også dette affald køres til forbrænding i vinterhalvåret.
Efter forbrænding af affaldet bliver der ca. 20 % slagger tilbage. De bliver sigtet, og der laves analyser af indholdet. Herefter kan de anvendes til vejbygning under nærmere fastsatte vilkår.
Denne håndtering sikrer en god udnyttelse af energien, at hygiejnen er i orden og genbrug af slaggen.
Husholdningsaffald er ikke kun noget ulækkert stads. Det er en vigtig ressource, der kan gøre stor nytte.
På REFA´s kraftvarmeværk udnyttes affaldets energiindhold til:
REFA afbrænder årligt ca. 115.000 tons affald på kraftvarmeværket i Nykøbing Falster.
Det giver varme og strøm til 10.000 boliger i byen.
På REFA´s kraftvarmeværk afbrændes:
Omkring 20 procent slagger er tilbage efter forbrænding. De bliver sigtet og analyseret og kan derefter anvendes til vejbygning.