REFA er ekspert i affaldsforbrænding. Det tør vi godt sige uden at rødme.
Siden 1982 har vi opbygget en betydelig ekspertise i forbrænding af affald på en effektiv og miljømæssig forsvarlig måde.
Forbrændingsanlægget i Nykøbing F. drives med sikker hånd. Dagrenovation fra hele Lolland-Falster og dele af Sjælland brændes ved høje temperaturer, der sikrer maksimal udnyttelse af affaldets brændselsværdi og en så ren afbrænding, som overhovedet muligt. Forbrændingen bliver konstant overvåget fra kontrolrummet.
REFA hiver al energi ud af affaldet, og restprodukter som røg, aske og slagger overholder alle regler og grænseværdier til punkt og prikke.
De seneste år har vi valgt at udnytte vores ekspertise yderligere til at drive tre fjernvarmeværker, der producerer energi på træflis og halm.