Poul-Henrik Pedersen,
Poul-Henrik Pedersen,
formand for REFA´s bestyrelse

På alle måder et bæredygtigt selskab

Bæredygtighed er et nøgleord for REFA. Det gælder håndtering af Lolland-Falsters affald. Det gælder energiproduktionen i forbrændingsanlæg og på biovarmeværker. Og det gælder selskabets drift og økonomi.

Bestyrelsen lægger stor vægt på, at håndteringen af landsdelens affald er lokalt forankret og foregår på en forsvarlig og miljøbevidst måde. Det er der mange gode grunde til:

  • For det første er der noget sundt og rigtigt i, at vi selv har styr på vores affald.
  • For det andet er affald en ressource, som landsdelen lige så godt selv kan udnytte.
  • For det tredje repræsenterer REFA 120 lokale arbejdspladser.
  • For det fjerde sikrer vi, at Lolland-Falster er herre i eget hus. Også på affaldsområdet.

Det handler naturligvis også om indflydelse og demokrati. På andre områder i samfundslivet har vi set, hvad der sker, når stordrift og virksomhedsfusioner flytter magt, indflydelse og aktiviteter væk fra landsdelen.

REFA er en succeshistorie, som Lolland-Falster kan være stolt af. Sådan skal det også være i fremtiden. Bestyrelsen har en vækststrategi, som skal sikre fortsat succes og bæredygtighed. Udgangspunktet er godt og solidt: Vi gør det, vi er rigtig gode til: Håndterer affald og producerer energi på en konkurrencedygtig, miljøbevidst og forsvarlig måde. Alt sammen til glæde og gavn for hele landsdelen.