Alle private hustande skal være tilmeldt renovationsordningen. Tilmeldingspligten fremgår af kommunens Regulativ for husholdningsaffald.
Vælg mellem forskellige størrelser
Du kan vælge mellem en plastsæk på 110 liter eller en beholder på 140, 180 eller 240 liter eller en minicontainer på 400 eller 660 liter.
Tømning hver uge eller hver 2. uge
For alle ordninger gælder, at den enkelte husstand kan vælge om dagrenovationen skal hentes hver uge eller hver 2. uge.
Beholder til pap og papir
Alle husstande får en 140 liter beholder til pap og papir. Den tømmes hver 4. uge.
To ekstra sække om året
Du får to ekstra affaldssække om året. De kan bruges, når du har behov, f.eks. i forbindelse med højtider. Placér de fyldte sække ved din affaldsbeholder, så tager vi dem med næste gang, vi henter dit affald. Sækkene uddeles af renovatøren i december.
Hvis du har brug for yderligere sække, så kan de købes i udvalgte dagligvarebutikker og genbrugspladser.
Adgangsvejen til beholderen
Der er regler for, hvor og hvordan affaldsbeholderen står, adgangsvejen til den m.m. Læs mere i kommunernes Regulativ for husholdningsaffald.
Læs mere om priser og takster
Hjælp din skraldemand
Læs mere om hvordan du kan hjælpe din skraldemand