Alle ejere af helårsboliger og sommerhuse skal betale for dagrenovation. Hvis du burde have fået en opkrævning fra REFA, men ikke har fået den med posten, skal du være opmærksom på, at du kan have modtaget regningen elektronisk. Det sker, hvis du i din netbank har sagt ja tak til at få opkrævningen elektronisk.
Denne mulighed er der borgere, som ikke er opmærksomme på. Derfor kan man have ubetalte regninger liggende uden at være klar over det.
Har du ved en fejl sagt ja til at få dine regninger fra REFA elektronisk havner alle regninger og eventuelle rykkere i din elektroniske indbakke.