Indsamlingsordninger
Indsamlingsordninger for batterier, papir, glas og metal
Skraldemanden indsamler også brugte batterier, glas, metal og papir på din bopæl. I bymidten i de større byer samt i sommerhusområderne på Lolland og Falster finder du genbrugskuber til indsamling af papir, glas og metal. Ved at bruge disse ordninger rigtigt, sikrer du en miljørigtig håndtering af ressourcerne.
Private husstande har en 240 liters genbrugsbeholder med to rum: Et rum til papir, et rum til glas og metal. Den nye genbrugsbeholder tømmes hver femte uge.
Genbrugskuber til drikkeemballage og papir
Der er opstillet omkring 100 genbrugskuber i midtbyen i de større byer samt i sommerhusområderne på Lolland og Falster. Her kan du aflevere papir, glas og metal. Du kan finde den nærmeste kube på oversigten over REFAs genbrugskuber.
Glas og metal
I beholderen til glas og metal må du aflevere:
- Emballageglas - let skyllede
- Flasker og drikkeglas
- Glasvaser
- Øl- og sodavandsdåser i metal
- Metallet fra fyrfadslys
- Bestik, søm, skruer og hængsler
Download sorteringsvejledning for glas og metal
Papir
I beholderen til papir må du aflevere alle former for rent og tørt papir:
- Aviser, ugeblade og magasiner
- Reklamer (UDEN plast eller folie)
- Telefonbøger
- Breve, kuverter og papir
- Paprør fra køkkenruller og emballageæsker i tynd karton
Download sorteringsvejledning for papir og karton
Er genbrugskuben fyldt?
Er KUBEN fyldt op, vil det være en stor hjælp for os, hvis du vil kontakte os, så vi hurtigt kan få kuben tømt.
Skriv til REFAs kundecenter på kundecenter@refa.dk
Små batterier
Skraldemanden indsamler dine brugte små batterier, samtidig med at vi henter din dagrenovation.
Sådan gør du
Saml dine brugte batterier, læg dem i en klar og ren plastikpose (f.eks. en frysepose), luk den og placér den på låget af din affaldsbeholder. Brug låget - det er nemt.
Hvis du selv stiller sækken frem til skraldemanden, lægger du bare batteriposen oven på skraldesækken. De batterier vi afhenter, er de små batterier, som har været anvendt til fx lommelygter, radioer, ure, høreapparater, lommeregnere, kameraer og småelektronik, mobiltelefoner, el-værktøj og bærbar elektronik
Du kan også tage de små batterier med på genbrugspladsen. Batterier fra biler (akkumulatorer) kan kun afleveres på genbrugspladsen.
Find din nærmeste genbrugskube
Godt 100 REFA indsamlingskuber ligger i midtbyen i større byer samt i sommerhusområderne på Lolland og Falster. Her kan du komme af med glas, metal og papir.
Se hvor både genbrugskuber, genbrugspladser på REFA kortet.