Særlige forhold for sommerhusejere
Ferie med omtanke - renovation til glæde for dig og din ferie
Hvis du lejer dit sommerhus ud, skal du huske at hjælpe dine gæster/lejere med at komme korrekt af med affaldet. Du kan udskrive informationsiden "Ferie med omtanke”og sætte den i din gæstemappe eller hænge den på opslagstalen. Informationssiden "Ferie med omtanke” er lavet på dansk, engelsk og tysk kan hentes her.
Størstedelen af dit husholdningsaffald fra sommerhuset skal i din dagrenovationsbeholder - men der findes et par affaldstyper, som det er særligt vigtigt, at du er opmærksom på.
Vær særligt opmærksom på
Aske fra grill og brændeovn
For at sikre skraldemændene ordentlige arbejdsforhold SKAL aske (afkølet og uden gløder) pakkes forsvarligt ind, før den lægges i skraldespanden. Asken fra bål, grill og brændeovn skal være helt kold. Du kan f.eks. komme den afkølede aske ned i en almindelig plastikpose - men husk at lukke den effektivt med enten en knude eller snor/elastik.
Glas, flasker, dåser
Glas, flasker og dåser SKAL sorteres til genbrug og afleveres i de opstillede kuber. Du finder genbrugskuberne ved de fleste supermarkeder. Flasker og dåser med pantmærkning afleveres i pantautomater.
Batterier
Batterier indeholder miljøskadelige stoffer. Derfor SKAL alle små batterier pakkes i en klar pose. Posen lukkes forsvarligt og lægges ovenpå skraldespanden. Så tager skraldemanden dem med ved næste tømning. Du kan også opsamle brugte batterier en en lille skål eller spand - og selv aflevere dem på genbrugspladsen. Det vigtigste er, at de IKKE må komme i din skraldespand!
Rød ekstrasæk
Er skraldespanden fyldt, SKAL den ekstra dagrenovation pakkes i røde ekstrasække og lukkes forsvarligt. Ekstrasække stilles ved skraldespanden. Læs mere om røde ekstrasække her
Hjælp din skraldemand
Du kan selv sørge for effektiv afhentning af dit affald.
Skraldemanden skal uden problemer kunne komme frem og tilbage på veje, både de offentlige og de private. Udhængende bevoksning skal derfor beskæres - en frihøjde på 4,50 m på kørevejen og en frihøjde på 2,75 m på fortov. Skraldemanden skal også uden problemer kunne køre din dagrenovationsbeholder eller skraldesæk ud til skraldebilen. Husk den må maksimum stå 25 fra renovationsbilens holdeplads.
Klik og læs meget mere om de gode råd