Indsamlingsordning for sommerhuse

Indsamlingsordning for sommerhuse

Alle fritidshuse skal være tilmeldt renovationsordningen. Tilmeldingspligten fremgår af kommunens Regulativ for husholdningsaffald.

Tømning - hvor tit vil du have tømt din affaldsbeholder?

Den enkelte sommerhusejer kan vælge mellem tre afhentningsmuligheder for dagrenovation:

  • hver uge hele året
  • 26 gange årligt eller
  • 34 gange årligt

Sommerhusejere med helårstilladelse har kun to valgmuligheder: 

  • uge-tømning
  • 14-dagstømning

Kalender for dagrenovation i sommerhusområderne 2018

Størrelse på din affaldsbeholder - vælg selv

Du vælger selv hvilken størrelse affaldsbeholder, du vil have. Du skal som minimum være tilmeldt med tømning af 55 liter om ugen.

Du kan vælge mellem en plastsæk på 110 liter, en beholder på 140, 180 eller 240 liter eller en minicontainer på 400 eller 660 liter. Døgnet rundt kan du vælge - og ændre dit valg - på vores selvbetjening. Det koster 250,- kr. at ændre størrelse på din beholder og få leveret en ny.
 


Beholdernes størrelse

  Højde Bredde Dybde
110 liters sæk i stativ      
140 liters beholder 106 cm 48 cm 55 cm
180 liters beholder 107 cm 48 cm 72 cm
240 liters beholder 107 cm 58 cm 72 cm
400 liters beholder 114 cm 82 cm 78 cm
660 liters beholder 119 cm 125 cm 77 cm


Ændret regning
Regulering af din regning på grund af ombytning af beholder, vil fremgå ved næste regningsudskrivning. REFA sender kun regninger ud to gange om året. Det betyder fx, at regulering for ombytning af en ny størrelse beholder i september, først vil fremgå af regningen i 1. halvår det næste år.

Gældende for din ejendom

Ejerskifte
Når en ejendom skifter ejer, skal du, en ejendomsmægler eller en advokat lave en refusionsopgørelse, så det er klart, hvad tidligere og ny ejer skal betale. Eventuel forudbetalt dagrenovation indgår i opgørelsen.

Der fremsendes ikke en ny faktura i forbindelse med et ejerskifte. Fakturaen fremsendes til den person, der står som tinglyst ejer af ejendommen, på det tidspunkt hvor fakturaen dannes. Når REFA registrerer et ejerskifte, vil en PBS aftale automatisk blive annulleret.

Hvis du, ejendomsmægleren eller din advokat er i tvivl om, hvem der modtager eller har modtaget fakturaen i forbindelse med en ejendomshandel, bør du rette henvendelse til REFA. Vi kan oplyse dig om, hvem fakturaen er sendt til, hvordan og hvornår. Benyt "Skriv til os" på selvbetjening.

Obligatorisk tilmelding til renovationsordningen
Det er ikke muligt at afmelde renovationsordningen.

Nyttig information

Adgangsvejen til beholderen
Der er regler for, hvor du må stille din affaldsbeholder. Adgangsvejen til beholderen skal være frit tilgængelig for skraldemændene. Læs reglerne her.

Røde ekstra sække
Har du mere affald, end der er plads til i affaldsbeholderen, kan du købe røde ekstra sække. Sækkene kan købes på genbrugspladserne og i udvalgte dagligvarebutikker. Placer de fyldte sække ved din affaldsbeholder, så tager vi dem med næste gang, vi henter dit affald. Læs mere om de røde ekstra sække her.

Papir, glas og metal
Flere steder i sommerhusområderne er der opstillet genbrugskuber, hvor du kan komme af med papir og glas/metal. I genbrugskuberne kan du aflevere pap, papir, dåser, glasflasker og plastflasker. Download sorteringsvejledninger for henholdsvis papir og glas/metal.
 
Find nærmeste genbrugskube på REFA kortet eller se en liste over genbrugskuber i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Benyt gerne genbrugspladsen
Du er altid velkommen til at benytte vores genbrugspladser. Du kan se den nærmeste genbrugsplads på vores REFA kort.

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...