Adgangsveje til affaldsbeholderen

Tilkørsel og adgang til din affaldsbeholder

I både Lolland og Guldborgsund kommuner er der vedtaget regulativer for husholdningsaffald, som REFA arbejder efter.

Reglerne er blandt andet sat op for at sikre din skraldemands arbejdsforhold. Hvis reglerne ikke overholdes, kan du risikere at din affaldsbeholder ikke bliver tømt.

Skraldemanden hænger en besked på din affaldsbeholder, hvis han må opgive at tømme din beholder eller har bemærkninger i forhold til tømningen. Dog ikke hvis ekstreme vejrforhold som eksempelvis sne og manglende rydning af fortov og vej forhindrer skraldemanden i at komme frem til beholderen.

Sådan hjælper du skraldemanden og dig selv

Affaldsbeholderen

I regulativerne kan du se reglerne for adgang til din affaldsbeholder:

  • Din affaldsbeholder må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen.
  • Din affaldsbeholder skal stå på et let tilgængeligt sted med fri adgang for skraldemanden.
  • Adgangsvejen skal være med fast underlag (fliser, asfalt eller lignende).
  • Der skal være mindst 25 cm afstand til andre affaldsbeholdere, træer, huse og lignende.
  • Håndtaget på din affaldsbeholder skal vende, så skraldemanden let kan få fat i det.
  • Frihøjden under udhæng, buske og træer skal være mindst 2 meter.
  • Hunde må ikke genere skraldemanden.

Tilkørselsvejen

Tilkørselsvejen er vejen fra offentlig vej til renovationsbilens holdeplads.

Regler for tilkørselsvejen:

  • Tilkørselsvejen skal være mindst 2,90 meter bred.
  • Frihøjde under grenene skal være mindst 4,50 meter.
  • Ved blinde veje og enligt beliggende ejendomme skal der være en vendemulighed for renovationsbilen.

Hvis tilkørselsvejen ikke følger reglerne herover, så betragtes vejen som en adgangsvej, hvor der er helt andre regler.

Adgangsvejen

Adgangsvejen er vejen fra renovationsbilens holdeplads til din affaldsbeholder.

Regler om adgangsvejen:

  • Adgangsvejen må højst være 25 meter lang.
  • Adgangsvejen skal være plan, jævn og med kørefast underlag (fliser, asfalt eller lignende).
  • Adgangsvejen skal være bred nok til, at skraldemanden kan køre frit med din affaldsbeholder.
  • Der skal være mindst 2,75 meters frihøjde på adgangsvejen.
  • Døre og låger skal kunne stå åbne af sig selv.
  • Der skal være godt lys i den mørke tid.
  • Der må ikke være noget der blokerer vejen.
  • Om vinteren skal vejen være ryddet for sne og saltet, hvis det bliver nødvendigt.

Beskæring af udhængende træer og buske

Læs mere om beskæring af udhængende træer og buske på din kommunes hjemmeside. Du bør kontakte kommunen, hvis du vil kende de regler, der gælder præcis hos dig.

Lolland Kommune

Guldborgsund Kommune

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...