Is, sne og skraldemænd
Husk at holde adgangsvejen til affaldsbeholderen fri for sne og is. Hvis adgangsvejen ikke er ryddet bliver affaldsbeholderen ikke tømt. Det gælder også de snevolde, som den kommunale sneplov laver.
Grav et hul i snevolden, når sneploven har været forbi
Skraldemændene skal kunne få affaldsbeholderen forbi de snevolde, som den kommunale sneplov laver på gader og veje. Husk at grave et hul i snevolden ved adgangsvejen til din affaldsbeholder.
Sne- og isglatte veje kan stoppe skraldebilerne
Når vinteren sætter ind med sne og frost, lukkede og isglatte veje, kan det betyde, at skraldemændene bliver nødt til at lade skraldesække, affaldsbeholdere og containere stå af hensyn til arbejdssikkerheden. Der vil også være veje, hvor skraldebilerne slet ikke kan køre af fare for, at de kommer til at sidde fast.
Hold dig orienteret på nettet og på Radio Sydhavsøerne
Når vintervejret skaber problemer for skraldemændene er det en god ide at, at holde øje med REFAs hjemmeside www.refa.dk samt lytte til Radio Sydhavsøerne, hvor der løbende vil være information om uregelmæssigheder i den normale tømning.