Pap

Pap

Pap bliver mest brugt som emballage. Pap er eksempelvis:

  • Flyttekasser
  • Bølgepap
  • Papkasser
  • Emballage fra eksempelvis internethandel
  • Beskyttelsesemballage fra forsendelser
  • Papbunde fra sodavands- og ølrammer
  • Skotøjsæsker
  • Æggebakker (rene og uden madrester på)

Hvordan ved jeg, om det er pap eller karton?

Brug riv-i-stykker-testen.

Er du i tvivl om din æske er lavet af pap eller karton, kan du rive den i stykker. Hvis den flosser ligesom papir, er det karton og må lægges sammen med papiret. Er der bølger, er det pap (bølgepap) og skal afleveres i papcontaineren på genbrugspladsen eller afhentes som storskrald. 

Hvis æsken flosser, når den rives i stykker, er det karton. Det må gerne lægges sammen med papir i genbrugsbeholderen.

Er der bølger i, er det pap. Pap skal afleveres på genbrugspladsen, eller afhentes som storskrald.


Er du stadig i tvivl, så aflever som pap.

Sortering af pap

Der må ikke komme pap i genbrugsbeholderen til papir.

Pap der har været i berøring med mad, skal i din dagrenovation. Det gælder eksempelvis pizzabakker.

Pap skal afleveres på genbrugspladsen i papcontaineren, hvor du kan aflevere alt rent pap. Det er også muligt at få hentet dit pap som storskrald. Bestil afhentning på selvbetjening.

Du har også mulighed for at melde dig til REFAs tilvalgsordning for pap.

Tilvalgsordning for boligselskaber, kommunale institutioner og private

Boligselskaber, kommunale institutioner og private har mulighed for at få hentet pap på egen adresse.

Tilbuddet er en tilvalgsordning, som betales af bruger. Du kan bestille én eller flere indsamlingscontainere, afhængigt af dit behov. Priser fremgår her.
Gebyret for indsamlingsordningen vil fremgå af din normale regning.

Det er stadig muligt at aflevere dit pap i papcontaineren på en af REFAs genbrugspladser. 

Vil du meldes til indsamlingsordningen, kan du bruge "Skriv til os" på REFAs selvbetjening.
 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...