Direkte genbrug

Direkte genbrug - giv dine ting en chance mere

Vidste du, at direkte genbrug er genbrug af den fineste slags. I tæt samarbejde med dig og alle de mange andre, der dagligt besøger REFAs genbrugspladser, inviterer vi til en øget indsats for direkte genbrug.

Du kan let og sikkert donere dine ting til direkte genbrug
Du kan donere dine gode og brugbare ting på alle genbrugspladser

Vi begynder på Maribo Genbrugsplads, hvor vi har skaffet god plads til direkte genbrug og gjort det nemmere for os alle sammen at donere de ting, vi ikke længere selv har brug for, men fortjener en chance til og måske kan blive til gavn og glæde for andre. Snart vil genbrugspladserne i Østre Toreby, Nakskov, Nykøbing F., Nørre Alslev og Marielyst følge efter med øget fokus på direkte genbrug.

Frivillige foreninger får chancen for at give dine ting en chance til
De mange ting til direkte genbrug fra dig og alle andre bliver givet videre til de humanitære organisationer og frivillige foreninger, der driver genbrugsbutikker eller arrangerer loppemarkeder. Når du donerer dine ting til direkte genbrug, støtter du gode humanitære formål eller det frivillige arbejde i lokale foreninger.

Er du selv frivillig i en forening, der driver genbrugsbutik eller arrangerer loppemarkeder?
Hvis du selv er frivillig i en forening, der tjener penge på genbrug eller lopper, så vil vi gerne have lov til at inviterer dig til informationsmøde om et nyt og stærkt samarbejde om direkte genbrug. Vi holder to informationsmøder for dig og din forening, hvor vi fortæller om mulighederne og al det praktiske. Du/I kan tilmelde jer her på siden.

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...