Nej tak til madvarer på genbrugspladsen
Hvis dit køleskab eller din fryser går i stykker, skal du tømme køleskab og fryser, før du kører på genbrugspladsen.
Madvarer er ikke velkomne på genbrugspladsen. De skal altid i din dagrenovationsbeholder.
Hvis du står med en meget stor mængde fordærvet mad, kan du i særlige tilfælde få lov til at aflevere det direkte på kraftvarmeværket på Energivej 4 i Nykøbing F. mod betaling (se aktuelle priser). Du skal henvende dig i receptionen indenfor normal åbningstid, for at betale og aftale hvordan du gør.
Genbrugspladsen tager gerne imod kasserede køleskabe og frysere, men kun hvis de er tømt for indhold og rengjort.