Affaldskraftvarmeværket

Affaldskraftvarmeværket

Affaldskraftvarmeværket i Nykøbing Falster er REFAs største anlæg med 26 medarbejdere og en årlig omsætning på cirka 130 millioner kroner.

Affaldskraftvarmeværket har siden 1983 omdannet dagrenovation og andet brændbart affald til fjernvarme. I 1999 blev de to eksisterende ovnlinjer suppleret med en tredje, som udover at producere varme også laver strøm.

REFA indsamler og behandler dagrenovation fra 54.000 husstande, 11.000 sommerhuse og 4.000 virksomheder på Lolland-Falster. Udover dagrenovationen brændes også småt brændbart og stort brændbart fra genbrugspladserne. Derudover får REFA betaling for at importere og brænde industriaffald fra Tyskland og Storbritannien.

117.000 tons affald om året
Affaldskraftvarmeværket behandler hvert år 117.000 tons affald. 60.000 tons dagrenovation og 50.000 tons andet brændbart affald bliver til:

  • 195.000 MWh fjernvarme
  • 45.000 MWh elektricitet
  • 20.000 MWh bortkøles

Varmen sælges til Guldborgsund Forsyning og giver varme til 10.000 husstande. Elektriciteten sælges på det frie elmarked. Værket producerer el svarende til 10.000 parcelhuses forbrug. De tre ovnlinjer brænder 18 tons affald i timen.

Slagger
Et ton brændt affald giver 216 kg slagger og 30 kg aske. Slaggeren sigtes og størstedelen bruges under asfalten, når der anlægges veje.

Bortkøling
Overskudsvarmen opstår, fordi dagrenovation ifølge loven skal brændes med det samme, i sommerperioden giver det mere varme end forbruget i Guldborgsund Forsyning, og varmen ikke kan lagres.

Alle REFAs varmeværker overvåges fra kontrolrummet på Affaldskraftvarmeværket i Nykøbing F. Kontrolrummet er bemandet i døgndrift året rundt.

Røgen renses
Både intern og ekstern kontrol holder løbende øje med røgen fra værkets tre ovne. Røgen renses gennem tætte posefiltre og syren neutraliseres med kalk.

 

akkv tegning

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...