Engelsk affald betaler sig
På grund af det engelske affalds høje brændværdi kommer der mere varme ud i rørene, når man brænder det engelske affald af end det danske. Og selv når man trækker energiforbruget ved transporten fra den producerede energi, får man et rigtig godt resultat.
En skibsladning indeholder 2.000 tons affald. Når det brændes, giver det knap 25.000 GJ. Energiforbruget ved skibs- og lastbiltransport er cirka 800 GJ, hvilket svarer til 3,3 procent af energiproduktionen.
Ser man på det samlede miljøregnskab, giver det god mening at brænde affald af i stedet for olie. Desuden skal man også tænke på, at hvis ikke det engelske affald blev brændt af i Danmark, ville det ligge på en losseplads i England og langsomt rådne op til ingen verdens nytte..