CSR politik

REFAs CSR politik

CSR står for Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility. CSR er en måde, hvor erhvervslivet kan tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar. Det kan for eksempel være ved at tage hensyn til de ansattes arbejds-, miljø- og klimaforhold, menneskerettigheder og andre sociale vilkår. Helt overordnet dækker CSR over virksomheders bestræbelser på at skabe bæredygtighed indenfor følgende tre områder: Sociale-, miljømæssige- og økonomiske forhold. Dette kaldes også for den tredelte bundlinje (people, planet, profit).

Som en forholdsvis stor arbejdsplads i lokalområdet Lolland-Falster og med yderligere et betydeligt antal afledte arbejdspladser er det vigtigt, at virksomhederne I/S REFA og REFA Energi A/S med underliggende 100 % ejede datterselskaber (fremover blot REFA) har fokus på, hvorledes REFAs aktiviteter har indflydelse både internt i virksomheden og på det omgivende lokale samfund.

I takt med at behandling af affald er blevet mere og mere specialiseret og ikke kun foregår i lokalområdet, men også nationalt og internationalt, er det ligeledes vigtigt at forholde sig til, hvorledes sådanne opgaver løses udenfor lokalområdet, når der er tale om opgaver som løses for REFA.

Endeligt er det som en virksomhed, som kunder i nogle sammenhænge er tvunget til at benytte sig af, vigtigt at forholde sig til, hvorledes REFA skaber størst brugsværdi for disse kunder.

Medarbejderforhold

Det vil vi:

  • REFA ønsker, at alle ansatte trives bedst muligt, såvel på jobbet som i privatlivet. Derfor ønsker REFA, at skabe en sikker og tryg arbejdsplads, hvor alle har overblik over forventninger og arbejdsopgaver. REFA ønsker aktivt at forebygge uheld og nedslidning, både fysisk og psykisk. REFA ønsker at medvirke til at alle ansatte har fokus på og mulighed for at tage vare på sundhedsmæssige aspekter i tilværelsen.

Det gør vi:

  • REFA har en pensionsordning for alle medarbejdere
  • REFA har en nedskrevet personalehåndbog, som er alment tilgængelig
  • REFA har et certificeret ledelsessystem for arbejdsmiljø – implementeret overalt senest 2016
  • REFA indrapporterer nærved-uheld med henblik på at forebygge skader
  • REFA tilbyder en helbredsforsikring til alle ansatte og disses nærmeste familie
  • REFA tilbyder støtte til forebyggende fysisk træning (motionscenter mv.)
  • REFA tilbyder generelle initiativer til fremme af ansattes sundhed (f.eks. deltagelse i motionsarrangementer, ergonomisk rådgivning, helbredstjek, KRAM-undersøgelse, frugtordning)

Lærerpladser, ansættelse under særlige vilkår

Det vil vi:

  • REFA ønsker aktivt at medvirke til at uddanne kommende generationer på arbejdsmarkedet, ligesom REFA ønsker at medvirke til at implementere det såkaldte "rummelige arbejdsmarked" i praksis.

Det gør vi:

  • REFA har løbende 1-4 elevpladser eller lærepladser, herunder eventuelt EGU-elever
  • REFA tilbyder arbejdssteder for personer, der er idømt samfundstjeneste
  • REFA tilbyder løbende 2-4 ansættelser i flexjob ordning.

Miljø og bæredygtighed

Det vil vi:

  • REFA ønsker at medvirke til at skabe en udvikling, hvor vi både bruger færre ressourcer og samtidig sikrer den mindst mulige miljømæssige belastning af det omgivende samfund fra vores aktiviteter.

Det gør vi:

  • REFA har en nedskrevet og alment tilgængelig miljøpolitik
  • REFA har et certificeret ledelsessystem for miljø – implementeret overalt senest 2016
  • REFA har løbende handleplaner, der reducerer den miljømæssige belastning på omgivelserne
  • REFA stiller i forbindelse med udbud efter EU’s udbudsdirektiv særskilte miljøkrav til underleverandører

Det vil vi:

  • REFA ønsker gennem støtte til FN’s Global Compact at medvirke til, at ansatte hos samarbejdspartnere, både i Danmark og i udlandet, har rimelige og retfærdige arbejdsvilkår.

Det gør vi:

  • REFA lever i alle vores egne aktiviteter op til FN’s Global Compact
  • REFA kræver i forbindelse med tjenesteydelser, der udbydes efter EU’s udbudsdirektiv, en erklæring om, at leverandøren overholder FN’s Global Compact.

Hvad drejer det sig om?

Underleverandører

Det vil vi:

  • Selvom ikke alle affaldshåndteringsopgaver af økonomiske eller tekniske grunde kan foregå internt hos REFA, ønsker vi alligevel at medvirke til, at opgaverne udføres på en måde, som REFA kan stå inde for, såvel miljømæssigt som arbejdsmiljømæssigt.

Det gør vi:

  • REFA søger førstehånds kendskab til, hvorledes affald, der helt eller delvist er leveret af REFA til videre behandling, bliver håndteret hos underleverandører. REFA kan eventuelt fravælge underleverandører, der efter REFA’s opfattelse ikke har en rimelig standard for miljø og arbejdsmiljø.

Kundeforhold

Det vil vi:

  • REFA ønsker at stille teknisk, økonomisk og miljømæssigt ansvarlige løsninger med videst mulige grad af service til rådighed for vores brugere og kunder.

Det gør vi:

  • REFA deltager i brugergruppemøder og lignende, både med private brugere og med professionelle kunder med henblik på at opfange kundeønsker
  • REFA har en aktiv, opdateret og informativ hjemmeside med selvbetjeningsløsninger
  • REFA har en kundetjeneste, der kan henvise såvel private som professionelle kunder til en relevant affaldshåndtering for alle typer af affald.

*) FN’s Global Compact

Global Compacts ti principper er delt op i fire hovedgrupper. Disse er menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Menneskerettigheds-princippet stammer fra FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Arbejdstagerrettighederne har baggrund i ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder fra 1998. Miljødelen har baggrund i Agenda 21 fra Rio-konfrecencen i 1992. Anti-korruptionsprincippet har baggrund i FN's Konvention mod Korruption fra 1996.

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
  3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
  4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde
  5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
  6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
  7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
  9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
  10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...