Pressemeddelelser 2014

Pressemeddelelser 2014

16. juni 2014 

REFA Kettinge Forsyning leverer varme som sædvanligt
REFA Kettinge Forsyning ApS fortsætter som vanligt med at levere varme til Kettinge Forsynings fjernvarmekunder.

Bestyrelsen af Nysted Biogas a.m.b.a. der ejes af lokale landmænd med Guldborgsund Kommune som kautionist, har i fredags indgivet konkursbegæring, da Guldborgsund Kommune ikke ønsker at investere yderligere midler i anlægget.

Siden 2012 har REFA Kettinge Forsyning ApS drevet Nysted Biogas i Kettinge efter aftale med Guldborgsund Kommune og andelshaverne i Nysted Biogas A. m. b. a.

Anpartsselskabet REFA Kettinge Forsyning er ikke umiddelbart påvirket af Nysted Biogas’ konkurs og fortsætter derfor uændret.

Nysted Biogas’ konkurs behandles i skifteretten på torsdag 19. juni, hvor der udpeges en kurator.

 

Forårsrengøring af naturen
Søndag 27. april skal naturen have en ordentlig omgang forårsrengøring.

REFA, Guldborgsund og Lolland kommuner bakker igen i år op om Danmarks Naturfredningsforenings kampagne Hold naturen ren. Flere lokale foreninger har meldt sig som ansvarlig for en indsamlingsrute. De er forsynet med affaldssække, sikkerhedsveste og handsker, så man skal bare møde op på et af indsamlingsstederne.  Illustrationer kan frit hentes på www.dn.dk/Default.aspx?ID=24551 Anne-Mette Petersen fra REFAs skoletjeneste hjælper gerne med kontaktinformationer på de forskellige lokaliteter, amp@refa.dk – 20 41 77 21. Her samles der ind lokalt:
 

 

 

Mødested
Klokken
Arrangør
Fjernvarmeværket Egevænget, Nysted
10.00
DN lokalgruppe Nysted
Hjelm gadekær, Hjelm
10.00
Privat person
Legepladsen v Æble- og Blommehaven, Nykøbing
10.00
Grundejerforeningen Violænget
Hjørnet af Stubbekøbingvej - Ravnse Byvej, Nr.Alslev
10.00
Ravnse Beboerforening
Fælleshuset Brarupvej 3a, Øster Kippinge
10.00
Fælleshuset Brarupvej 3a
Fakta Stubbekøbing
10.00
Foreningen Liv i Stubbekøbing
Blæksprutten, Moltzaugade 2, Gedser
10.00
Gedser Grundejerforening
Grænge Skovvej 9, Grænge
09.00
Grænge Beboerforening
Havnen i Hesnæs
10.00
Hesnæs Beboerforening
Marielyst strand v/Marielyst Torv
10.00
Marielyst Turist- og Erhvervsforening
Sildestrup Strand, købmanden Sildestrup Øvej
10.00
Marielyst Turist- og Erhvervsforening
KWIK SPAR, Nørreballe
10.00
Østofte og Omegns Beboerforening
Beboerhuset, Møllevej 26B, Fuglse
10.00
Fuglse Beboerforening
Holeby hallen
09.00
Borgerforeningen for Holeby og Omegn af 2009
Kirkepladsen på Bagerstræde, Harpelunde
11.00
Beboerforeningen 4912
Krogsbøllevej 3, Nakskov
10.00
Privat indsamling
P-pladsen ved Langø Forsamlingshus
09.00
Bylauget for Langø og Omegn
Sletterodde 15, Fejø
10.00
Fejøforeningen
P-pladsen ved Utterslev Kirke
10.00
Utterslev Boger - og Grundejerforening
Horslunde Bageri
10.00
Horslunde og Omegns Borgerforening

 

 

27. marts 2014

Affaldshåndtering på europæisk skoleskema
Sortering af affald, genbrug samt strøm og varme fra affald, det er nogle af de emner eleverne fra Stubbekøbing skole og deres europæiske gæster fra Holland, Østrig, Italien og England skal lære om, når de 7. april besøger REFA.

Stubbekøbing skoles 8. og 9. klasser får i begyndelsen af april besøg af jævnaldrende elever fra skoler i fire EU-lande. Skolen er nemlig med i EUs Comeniusprojekt Go Green Europe, hvor de fem deltagende lande besøger hinanden og hvor hvert besøg har sit eget grønne tema. Eleverne fra Stubbekøbing har allerede været afsted og blandt andet lært om alternative energikilder i Italien og set, hvordan man sparer på elektriciteten i Holland. I Danmark er emnet affaldshåndtering.
Derfor inviterer eleverne fra Stubbekøbing deres gæster på rundtur på tre af REFAs anlæg. De besøger Stubbekøbing Genbrugsplads, Stubbekøbing Fjernvarmeværk, der fyrer med flis, og affaldskraftvarmeværket i Nykøbing F. Alle tre besøg finder sted mandag 7. april.
 

- Vi tror på, at eleverne får en god faglig viden om de emner, som vælges af de forskellige lande. Eleverne får også talt en masse engelsk og oplevet en anden kultur med en anderledes skoleform, og så får de knyttet varige venskaber på tværs af landegrænser, fortæller Bent Jørgensen fra Stubbekøbing Skole.
Som led i forberedelserne til besøget har hele Stubbekøbing Skole, inklusive indskolingseleverne i 0.-2. klasse, temauge om affaldshåndtering ugen inden de udenlandske gæster kommer. Temaugen (uge 14) er tilrettelagt i samarbejde med REFAs skoletjeneste og omfatter både besøg på REFAs anlæg og et undervisningsforløb med fokus på affald, energi og miljø.
REFA glæder sig over, at Stubbekøbing Skole bruger REFAs affaldshåndtering og energiproduktion som led i undervisningen og det europæiske værtsskab.
 

- Vi har Danmarks mest brugervenlige genbrugspladser, og fjernvarme, som vi kender den i Danmark, er faktisk ganske unik i en europæisk sammenhæng, uanset om den er produceret på flis eller affald. Så vi har absolut noget at vise frem, siger formidler Anne-Mette Petersen, REFAs skoletjeneste.
Yderligere informationer:
Bent Jørgensen, Stubbekøbing Skole, 30 23 57 69
Anne-Mette Petersen, REFAs skoletjeneste, 20 41 77 21

 

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...