Administrationsgebyr

Administrationsgebyr ifølge Affaldsbekendtgørelsen

Administrationsgebyr ifølge Affaldsbekendtgørelsen
Udover afgiften for indsamlingsordningen, opkræver REFA et årligt administrationsgebyr per virksomhed. Gebyret dækker REFAs og kommunens generelle administrationsomkostninger for affaldsordningen, blandt andet information, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem samt planlægning. Administrationsgebyret opkræves på alle P-numre*, der var registreret i CVR-registret per 1. januar. Opkrævningen sendes til den CVR-registrerede ejer af virksomheden.

Gebyret i 2017 er uændret 287,50 kroner. Det opkræves i januar.

Fritagelse for administrationsgebyr
En gruppe af virksomheder kan ifølge Affaldsbekendtgørelsen § 60, stk. 1-3 fritages for gebyret:

  • virksomheder, hvis branchekode fremgår af bekendtgørelsens bilag 8, og hvor virksomheden på P-nummer* adressen har 0-1 ansatte, dog ikke erhvervsfiskere, der er fritaget uanset antal ansatte
  • virksomheder, hvis virksomhedsform fremgår af bekendtgørelsens bilag 9, punkt 1, og hvor virksomheden på P-nummer adressen har 0 ansatte, eller bilag 9 punkt 2, uanset antallet af ansatte i virksomheden
  • virksomheder, som dokumenterer, at de havde en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 kroner i det seneste regnskabsår.

Ansøgning om fritagelse skal sendes til REFA enten på mail til post@refa.dk eller som brev til Energivej 4, 4800 Nykøbing F. Ansøgningen skal være REFA i hænde senest otte uger fra fakturadatoen. Der vil blive set bort fra ansøgninger efter denne dato

*P-nummer er forkortelse af "produktionsenhedsnummer". En produktionsenhed er betegnelse for en virksomheds aktiviteter på en bestemt adresse. Til hver virksomhed i CVR er knyttet en eller flere produktionsenheder. Nummeret består af 10 cifre.

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...