Pay by Plate

Automatisk betaling for erhvervskunder

Nu kan erhvervskunderne køre direkte på genbrugspladsen uden først at købe en affaldskupon. Alle REFAs genbrugspladser tager hul på 2022 med en automatisk registrering af erhvervskørertøjer på genbrugspladsen.

Få en faktura i e-Boks - eller en kvittering på telefonen
Alle erhvervskørertøjer er tilknyttet et cvr-nummer. På den måde kan det nye system automatisk udskrive en faktura til ejeren af cvr-nummeret. Hvis ejeren har tilmeldt nummerpladen og kreditkort til Pay by Plate, sker betalingen automatisk. Samtidigt sendes en kvittering til kunden. Et system mange kender fra Storebæltsforbindelsen og færger.

REFA anbefaler Pay by Plate
REFA anbefaler tilmelding til Pay by Plate til alle erhvervskunder, der har brug for et nemt og hurtigt besøg på genbrugspladsen.

Tilmelding til Pay by Plate

Her kan du tilmelde dig Pay by Plate

Når du tilmelder dig skal du oprette en brugerprofil. Brug din email og opret et password på minimum 8 tegn. Dit password skal bestå af tal, små og store bogstaver - minimum et tegn skal være et stort bogstav.

 

Prisen er 150 kroner eksklusiv moms pr. besøg

Prisen for et besøg på genbrugspladsen er uændret 150 kr. eksklusiv moms. Beløbet dækker både almindeligt genbrugsaffald og farligt affald. 

Mulighed for fritagelse
Hvis køretøjet benyttes både til erhvervs- og privatkørsel er der mulighed for fritagelse fra gang til gang. Hvis du er fritaget for betaling, bliver der ikke sendt en faktura eller trukket på kontoen.

Ansøgning om fritagelse kun på genbrugspladsen
Hvis du kommer med privat affald, kan du søge om fritagelse for betaling. Ansøgningen om fritagelse foregår på genbrugspladsen fra gang til gang. Miljømedarbejderne er klar til at hjælpe dig med ansøgningen. Det er et nemt system, som du nemt kan håndtere med din smartphone. 

Søg om fritagelse

Vær opmærksom på, at ansøgningen foregår på genbrugspladsen og kræver en smartphone.

Her kan du se, hvilke oplysninger vi skal bruge.

​Gamle affaldskuponer fra 2021 refunderes

Gamle affaldskuponer fra 2021 refunderes frem til 31. marts 2022
Hvis du brænder inde med ubrugte affaldskuponer gældende for 2021, kan du få dem refunderet ved henvendelse til REFAs kundecenter frem til 31. marts 2022. Vi refunderer ikke på genbrugspladsen.

Selv om det er nemt skal du stadig huske at udfylde og udskrive en kvittering til farligt affald
Det koster IKKE ekstra at køre på genbrugspladsen med farligt affald - men du slipper ikke for at udfylde og printe en kvittering for det farlige affald du kommer med.

Husk at få en kvittering for farligt affald

Når du afleverer farligt affald, skal du bede personalet underskrive den kvittering, som du selv har udfyldt og taget med. Det gælder følgende affaldsfraktioner:

  • Asbest (max. 15 plader)
  • Udendørs træ 
  • Andet farligt affald 

Du skal selv udfylde oplysningerne om virksomheden og det affald, som du kommer med. Og du skal også anslå vægten af affaldet. Herefter kvitterer personalet for modtagelsen, når du afleverer affaldet.
 
Gem kvitteringen
Kvitteringen er dokumentation for, at du har afleveret dit farlige affald korrekt. Reglerne kræver, at du gemmer kvitteringen i fem år.
 
Download og udfyld kvitteringen*
Du kan udfylde og udskrive kvitteringen* direkte fra denne side. Husk at tage både original og genpart med på genbrugspladsen.

*) Fungerer kun på computer.

 

Se også

 
Dine kuponer er nu lagt i indkøbskurven Hvis du ønsker at bestille flere kuponer så klik på "Køb mere". Hvis du ønsker at gennemføre bestillingen, så klik på "Gå til bestilling". Køb mere

Gå til bestilling
Vent...