REFA Nykøbing F.

Genbrugspladser

REFA har etableret genbrugspladser på hele Lolland-Falster. Således er vi altid tæt på dig, når du får behov for affaldshåndtering.

På REFAs genbrugspladser kan du komme af med alt andet end dagrenovation. Er du i tvivl om, hvordan du skal sortere affaldet, så har vi udformet en sorteringsvejledning til hjælp. Du er naturligvis også velkommen til at spørge en af vores mange medarbejdere på din lokale genbrugsplads, og så vil de hjælpe dig godt videre.

REFA-modellen er en brugervenlig cirkulær platform

De fleste af REFAs genbrugspladser er indrettet efter REFA-modellen. Det betyder, at vi har placeret genbrugspladsens containere rundt om en cirkelformet platform. Trafikken på platformen er derfor ensrettet. Vi ønsker at skåne dig for uhensigtsmæssige løft og upraktiske højder. Derfor kan du aflæsse sorteret affald direkte ned i containerne fra platformen.

Alle vores genbrugspladser er ens indrettet, så du altid kan finde den rigtige container til dit affald.

For at sikre en bedre sortering, skal alt der afleveres på genbrugspladsen, være uden emballage eller i klare sække.

Klare sække gør det lettere for pladspersonalet at se, hvordan affaldet er sorteret, og om affaldet må modtages på genbrugspladsen. Samtidig kan pladspersonalet lettere vejlede om, hvilke containere affaldet skal afleveres i.

Asbest, eternit, tagplader og isolering SKAL altid pakkes ind

Asbest, eternit, tagplader og isolering skal altid afleveres pakket ind i folie eller klare sække. Der er en stor sandsynlighed for, at disse materialer indeholder asbest. Støv fra asbest er sundhedsfarligt og kan afstedkommer alvorlig sygdom i lunger og luftveje.

Genbrugspladsen skal være en tryg oplevelse for dig og for vores medarbejdere

Derfor anbefaler vi

  • Maks. en bil ved hver container.
  • Effektiv aflevering af dine ting, så lange ventetider undgås.
  • Følg vores medarbejderes anvisninger.
  • Brug pladsens selvbetjening, når du køber sække.
  • Betal med MobilePay. Vi modtager ikke kontanter.