Skraldebil med to kamre

Sortering i hjemmet

Din indsamlingsordning omfatter også indsamling af batterier, papir, glas og metal.

Vores medarbejdere indsamler også brugte batterier, glas, metal og papir på din bopæl. Private husstande har en 240 liters genbrugsbeholder med to rum: Et rum til papir, et rum til glas og metal. Genbrugsbeholderen tømmes hver femte uge.

I centrum af større byer samt i sommerhusområderne på Lolland-Falster kan du ligeledes finde genbrugskuber til indsamling af papir, glas og metal.

Ved at bruge disse ordninger rigtigt, sikrer du en miljørigtig håndtering af ressourcer.

I beholderne til glas og metal må du aflevere nedenstående:

  • Emballageglas – let skyllede
  • Flasker og drikkeglas
  • Glasvaser
  • Øl- og sodavandsdåser i metal
  • Metallet fra fyrfadslys
  • Bestik, søm, skruer og hængsler

I beholderne til papir må du aflevere nedenstående:
Alle materialer skal være rene og tørre, når de lægges i beholderen.

  • Aviser, ugeblade og magasiner
  • Reklamer (Uden plast eller folie)
  • Telefonbøger
  • Breve, kuverter og papir
  • Paprør fra køkkenruller og emballageæsker i tynd karton

Når de fælles genbrugskuber er fyldt
Hvis genbrugskuben er fyldt op, så vil det være en stor hjælp for os, hvis du vil kontakte os, så vi hurtigt kan få kuben tømt. Send en e-mail til REFAs kundecenter på kundecenter@refa.dk

Indsamling af batterier

REFA indsamler dine små brugte husholdningsbatterier, når vi tømmer dine beholdere til dagrenovation og genbrug. De batterier vi henter, er små brugte batterier fra eksempelvis lommelygter, legetøj, ure, høreapparater, og små-elektronik.

Saml dine brugte batterier i en klar og ren plastikpose. Luk posen og placér den på låget af din affaldsbeholder, så bliver de hentet i forbindelse med den obligatoriske tømning af beholdere.

Hvis du selv stiller din affaldssæk frem til skraldemanden, bedes du lægge batteriposen oven på sækken.

Du kan også tage dine små batterier med på genbrugspladsen. Batterier fra biler og elværktøj kan kun afleveres på genbrugspladsen.