Formidler – I/S REFA
Vær med til at sprede de gode budskaber
REFA søger en dygtig og alsidig formidler, som kan hjælpe os med, at fortælle de spændende historier om bæredygtig affaldshåndtering og energiproduktion.
Stillingen er på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. marts/1. april 2025 eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er Nykøbing F.
Som formidler i REFA kommer du til at arbejde med formidling til især skoleelever, idet REFA er en del af Lolland og Guldborgsund kommuners dannelsesrygsæk, og eleverne i deres skoletid besøger REFA og lærer om affald, sortering, bæredygtighed og grøn energi. Men du skal også kunne formidle, hvordan REFA med løsningen af sine opgaver er med til at gøre en grøn forskel til andre målgrupper.
Du vil blive involveret når REFA deltager i aktiviteter og møder, og du kan også få en rolle i projekter, som kan løses, når du ikke formidler på kraftvarmeværket, genbrugspladsen eller i vores flotte, nyindrettede undervisningslokale.
Arbejdsopgaverne vil variere, men det er vigtigt at du kan:
• Formidle klare budskaber og skabe positiv opmærksomhed om REFA’s arbejdsområder indenfor affald, sortering, grøn energi og bæredygtighed
• Sikre at skoleeleverne får en høj kvalitet i undervisningen
• Vedligeholde og sætte dit eget præg på det undervisningsmateriale, som REFA allerede har til rådighed
Vi lægger vægt på, at du:
Fagligt:
• Har en relevant uddannelse eller erfaring indenfor formidling, undervisning eller kommunikation
• Har erfaring med eller interesse for affaldshåndtering, sortering, bæredygtighed og grøn energi
• Er i stand til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan samarbejde effektivt om opgaver
• Kan gøre tekniske begreber og fagtermer forståelig
• Arbejder struktureret, skaber overblik og kan drive selvstændige projekter og processor
Personligt:
• Har energi og drive, der gør, at din formidling når ud og engagerer modtageren
• Brænder for at formidle de vigtige budskaber om bæredygtighed videre til næste generation
• Er ikke bange for at tage fat på nye opgaver, der løbende vil komme til
• Er indforstået med, at nogle arbejdsopgaver kan finde sted uden for den almindelige arbejdstid, f.eks. ved rundvisninger eller aktiviteter
Vi tilbyder:
• En dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi arbejder med nogle af de vigtigste emner
• En bredt sammensat personalegruppe med masser af kompetencer
• Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst
• Et fællesskab, hvor vores værdier – ordentlighed, tryghed, udvikling og engagement- grundlaget for vores daglige arbejde.
Om ansættelsen
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Kontant os gerne
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte Lene Vind, Leder af kundeinformation og projektledelse på tlf. 30 45 35 56
Er du interesseret?
Søg via Jobindex og send din ansøgning med CV og kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation senest 31. januar 2025.
Du kan se jobannoncen på Jobindex her.
Samtaler forventes afholdt primo februar 2025.
REFA er et moderne multiforsyningsselskab. Vi arbejder med optimal energiudnyttelse og har fokus på ressourcer, genanvendelse og energiproduktion. REFA driver 14 genbrugspladser og sikrer 54.000 husstande, 11.000 sommerhuse og 4.000 virksomheder på Lolland-Falster en professionel affaldsbehandling og lokal energiforsyning. Vi beskæftiger flere end 130 medarbejdere og arbejder for, at mindst 10% af dem er lærlinge, elever, flexjobbere, praktikanter og samfundstjenere.