HR-medarbejder
Vil du være med til at etablere og stå i spidsen for en HR-funktion hos REFA?
Se jobannoncen på Jobindex her.
Har du et klart blik for, hvordan HR skaber værdi i en moderne, decentralt organiseret offentlig organisation? I samarbejde med REFA’s løn- og personalemedarbejder, skal der etableres en HR-funktion. Du bliver derfor en del af et lille team, som har ansvaret for at løse en bred vifte af daglige HR-opgaver for REFA’s organisation.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse eller anden relevant faglig baggrund
- Har erfaring med det personalefaglige område
- Kan holde dig ajour med udviklingen på løn- og personaleområdet og kan fortolke og formidle overenskomster til vidt forskellige medarbejdergrupper
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation – og gerne fra en HR-afdeling
- Arbejder struktureret
- Har kendskab til KMD OpusOne
- Er bevidst om din rolle som arbejdsgiverens serviceorgan og ledelsens sparringspartner
Samt at du:
- Kan samarbejde, er anerkendende og har øje for forskelligheder
- Er udadvendt, serviceminded og bidrager til et godt arbejdsmiljø for organisationen og dine kolleger
- Er robust nok til at bevare det gode humør på trods af arbejdsopgavernes til tider alvorlige karakter
- Kan kommunikere klart og tydeligt – på en positiv måde – med både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Har god sans for detaljer, men samtidig evner at se det store billede
- Kan arbejde systematisk, skabe overblik samt drive opgaver og processer selvstændigt
Hos os får du:
- En arbejdsplads med spændende og varierende arbejdsopgaver
- Indflydelse på eget arbejde og faglige udfordringer
- Kompetente kolleger, som sætter vidensdeling, kvalitet og samarbejde højt
- Et godt socialt miljø med en uformel og konstruktiv omgangstone, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden
- Stor fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdsstedet er Nykøbing F.
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen er du meget velkommen til at kontakte direktør Mette Suhr Stoffregen på mss@refa.dk eller på 21 25 14 15.
Ansøgning med CV og kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes via “Ansøg”-knappen på Jobindex.
Ansøgningsfrist 1. august 2025.
Samtaler forventes afholdt løbende med de rette kandidater i løbet af august måned.