REFA FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling

Projektkoordinator med fokus på genbrug

Er du vores nye projektkoordinator? Er det dig, som kan hjælpe med at videreudvikle REFA’s bæredygtige håndtering af genbrug og genanvendelig materialer fra borgerne?

Vi søger en projektkoordinator med fokus på afsætning af materialer, udvikling af bæredygtige afsætningsmuligheder med tilhørende dokumentation.

Din vej til jobbet kan være mangfoldig. Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor projektledelse og en faglig baggrund som kunne være teknisk ingeniør eller lignende. Det er ikke afgørende om din erfaring stammer fra offentlig eller privat virksomhed.

Teknisk forståelse og sans for klima og bæredygtighed

Du har en god teknisk forståelse og en seriøs interesse for den bæredygtige dagsorden. Du kan se muligheder. Du kan se potentialer og arbejder for at skabe værdi for borgerne på Lolland-Falster. Vi forventer, at du er samarbejds- og løsningsorienteret – og god til at skabe relationer.

Med andre ord: Vi er på jagt efter en udadvendt, selvkørende og struktureret projektkoordinator med overblik og en ukompliceret tilgang til opgaveløsningen. En der har lyst til at være vores nye kollega.

Vi har høje ambitioner
I/S REFA har en stærk og ambitiøs ledelse og en bestyrelse, der sætter en tydelig retning for virksomheden. Vi er et veldrevet fælleskommunalt selskab i vækst – og med høje ambitioner. Hos os tager alle medarbejdere ansvar for helheden. Det gælder ikke mindst på lederniveau, hvor der er brug for mod og evnen til at træffe beslutninger.

Du får plads i afdelingen for Affald og Logistik
Du bliver en del af ledelsesteamet i Afdelingen for Affald og Logistik. Afdelingen tæller 65 medarbejdere, som sørger for at affaldet på Lolland-Falster blive indsamlet og behandlet bæredygtigt og ansvarligt.

Vi lægger vægt på stærk faglighed og tværgående samarbejde, hvor vi hjælper og styrker hinanden i en hverdag med stor variation og mange forskellige opgaver.

Som projektkoordinator får du til opgave at tilrettelægge og styre en vigtig portefølje af opgaver. Du får mulighed for at styre egne projekter fra A-Z, og skal medvirke til løbende at udvikle og at optimere vores tekniske anlæg i samarbejde med afdelingerne.

Hovedfokus på bæredygtig afsætning
Dit hovedfokus vil være at sikre afsætning af materialer og udvikling af nye håndteringsmetoder. Afsætningen sker gennem udbudsportalen Mercell.

Stillingen indebærer ligeledes en del arbejde med dokumentation, affaldsstatistik og andre controller funktioner. Erfaring med statistik er en fordel.

Administrativt arbejde er en naturlig del af jobbet, som kræver et godt kendskab til Microsofts Office-pakke samt andre gængse programmer og digitale systemer.

Du kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med relevante kollegaer i organisationen. Kendskab til affaldsbranchen vil være en fordel, men er ikke en betingelse.


Hos os får du

  • En arbejdsplads med spændende og varierende arbejdsopgaver
  • Indflydelse og faglige udfordringer
  • Kompetente kolleger, som sætter videndeling, kvalitet og samarbejde højt
  • Et godt socialt miljø med en uformel og konstruktiv omgangstone, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.
  • Stor fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Henvendelse vedrørende stillingen eller eventuelle spørgsmål i forbindelse hermed bedes rettet til Affaldschef Niels-Erik Sakariassen på tlf.: 54 84 14 57


Er du interesseret?

Søg via Jobindex og send din ansøgning med CV og kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation senest søndag den 18. september 2022.

Samtaler afholdes løbende