Varsling af prisstigning pr. 1. januar 2023

Bestyrelsen for REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S vil gerne orientere om de udfordringer værket står over for set i lyset af den verserende energikrise og de deraf afledte store prisstigninger på elektricitet og brændsel, hvilket desværre medfører, at vi må varsle en prisstigning pr. 1. januar 2023.

Den seneste tid har budt på en høj inflation og udgifterne til elektricitet og træflis er steget markant.

I 2022 har det været muligt at levere varmen til uændret pris, men de prisstigninger, som vi ser ind i nu gør, at REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S må varsle en prisstigning i niveauet 15-20 % årligt med det gældende 3 måneders varsel. Forventningen er at prisstigningen fordeles ligeligt mellem fast- og forbrugsafgiften. Den endelige pris bliver vedtaget i november og herefter lagt på hjemmesiden.

Et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh betaler i dag kr. 14.293,00 årligt. Prisstigningen for et standardhus vil blive i intervallet kr. 2.150,00 – 2.850,00 svarende til en merudgift på kr. 180,00 – kr. 240,00 om måneden. Af nedenstående oversigt fremgår udviklingen af de seneste 11 års varmepriser i Stubbekøbing med udgangspunkt i et standardhus.

År201220132014201520162017
Kr.16.17616.50116.51115.51115.31115.311
År201820192020202120222019
Kr.15.31114.93514.93514.29314.29316.500 – 17.143

Forbrugerne i Stubbekøbing og Ore har fået direkte besked i en varsling sendt i e-Boks eller pr. brev i fysisk postkasse, hvis man ikke er tilmeldt e-Boks hos fjernvarmen.