Vil du have frisk luft, motion og gøre en forskel for miljøet?

REFA søger friske sommervikarer til indsamling af plast samt mad- og drikkekartoner.

Har du lyst til et aktivt job, hvor du får brugt kroppen, mens du sikrer, at vores kunders affald bliver håndteret korrekt?

Vi søger ansvarsbevidste ferieafløsere, der vil være med til at holde Lolland-Falster kørende hen over sommeren.

Jobbet

Som renovationsmedarbejder hos os er din primære opgave at indsamle plastaffald samt mad- og drikkekartoner.

Du bliver en del af et team, hvor vi vægter sikkerhed, kvalitet og god kundeservice højt.

Dine arbejdsopgaver:

  • Indsamling af affald i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Sikring af en effektiv ruteafvikling.
  • Daglig klargøring, tømning og rengøring af det tildelte køretøj.
  • Brug af digitale værktøjer (iPad og mobil) til rutehåndtering.

Arbejdstid og rammer

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til torsdag 6-14 og fredag 6-13.30.

Det er sektionslederen, der sammensætter holdene og bilerne fra dag til dag.

Hvem er du?

  • Du har kørekort i kategori B/C.
  • Vi leder efter dig, der er mødestabil og trives med fysisk arbejde i alt slags vejr.
  • Du er professionel: Du kører hensynsfuldt, overholder færdselsloven og er REFA’s ansigt udadtil.
  • Du har sikkerheden i orden: Du bruger altid de påkrævede værnemidler (sikkerhedssko og klasse 3 arbejdstøj).
  • Du er serviceminded: Du møder kunderne med et smil og sørger for en høj kvalitet i arbejdet.
  • Du er røgfri i arbejdstiden: Da rygning ikke er tilladt i bilerne eller under arbejdet.

Vi tilbyder

  • En aktiv hverdag med masser af frisk luft.
  • Godt fællesskab med gode kollegaer.
  • Klare rammer og fokus på et sundt arbejdsmiljø.
  • Løn og ansættelsesforhold jf. lokalaftalen for renovationsmedarbejdere ved REFA.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jens Rasmussen, jera@refa.dk, 24 47 99 23

Ansøgning med CV og anden relevant dokumentation sendes via “Ansøg”-knappen på Jobindex. Se jobopslaget her.

Ansøgningsfrist 10. april 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 17.