REFA.dk gør brug af cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er små tekstfiler, der indeholder bogstaver og tal som sættes på din computer eller anden enhed. Nogle cookies bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester såsom Google og Facebook. Før vi placerer cookies på dit udstyr, beder vi om dit samtykke. Nødvendige cookies til sikring af funktionalitet og indstillinger kan dog anvendes dog uden dit samtykke.
Praktisk information
REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S er et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab, og skal som al anden offentlig forsyningsvirksomhed hvile i sig selv. Det vil sige, at der ikke er skattekroner indblandet, og at eventuelle overskud bliver anvendt til at forbedre de tekniske anlæg og regulering af forbrugerpriserne.
Fjernvarmeforsyning i Stubbekøbing sker efter de overordnede retningslinjer, som er angivet i varmeplanen for området og varmeforsyningsloven m.v.
Servicemål
REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S mål er at yde forbrugerne den bedst mulige varmeforsyning til en billig og stabil pris.
Værket i Stubbekøbing er en del af REFA Energi Holding A/S og får derfor del af de stordriftsfordele, der er forbundet med samdrift af alle biomasseværker i REFA Energi Holding A/S. De øvrige værker er Biomasseværket Nykøbing F., Horbelev Fjernvarme, Gedser Fjernvarme, Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk og Holeby Halmvarmeværk.
Rationel drift og høj kvalitet
Det betyder rationel drift, når det gælder personaleomkostninger og indkøb. Samtidigt sikres et godt fagligt miljø, hvor medarbejderne til enhver tid har den nødvendige efteruddannelse og nyeste viden i fjernvarmebranchen.
Antal tilslutninger
Stubbekøbing Fjernvarme forsyner Stubbekøbing og Ore. I øjeblikket har værket 840 tilslutninger (juni 2021).
Find information
I menuen til venstre kan du finde yderligere praktisk information om Stubbekøbing Fjernvarme.