REFA Glashåndtering

Affalds­håndtering

Affald er ressourcer, som skal håndteres med fornuft og genbruges.

Vi tilbyder en miljøbevidst og troværdig affaldshåndtering hele vejen rundt: Fra skraldeposen under din køkkenvask til det affald du afleverer på genbrugspladsen.

Næsten alt bliver genanvendt eller energiudnyttet

REFA har specialiseret sig i at indsamle, modtage og behandle affald. Med en effektiv sortering bliver det meste affald enten til affaldsenergi eller genanvendt. Kun den meget lille del af affaldet, som hverken kan genanvendes eller energiudnyttes, bliver deponeret på vores miljøcentre.

Dagrenovation fra hele Lolland-Falster

REFA indsamler og behandler dagrenovation fra 54.000 husstande, 11.000 sommerhuse og 4.000 virksomheder på Lolland-Falster. Alle kunder kan med god samvittighed overlade deres affald til os.

Tilfredse kunder og bæredygtige løsninger

REFA lægger vægt på god og effektiv service. Kunderne skal have individuelle valgmuligheder og konkurrencedygtige priser. Vores mission er at håndtere affaldet effektivt, sikkert og bæredygtigt.