Erhverv Paybyplate Genbrugsplads

Pay by Plate


Erhvervskunder kan køre direkte på genbrugspladsen. Alle REFAs genbrugspladser har en automatisk registrering af erhvervskøretøjer.

Få en e-faktura eller en kvittering på telefonen

Alle erhvervskøretøjer er tilknyttet et cvr-nummer. Med nummerpladegenkendelse sendes automatisk en faktura til ejeren af cvr-nummeret. Hvis ejeren har tilmeldt nummerplade og kreditkort til Pay by Plate, sker betalingen automatisk. Samtidigt sendes en kvittering til ejeren.

REFA anbefaler Pay by Plate

REFA anbefaler tilmelding til Pay by Plate til alle erhvervskunder, der har brug for et nemt og hurtigt besøg på genbrugspladsen.

Her kan du tilmelde dig Pay by Plate

Prisen for et besøg på genbrugspladsen er kr. 150,- eksklusiv moms. Beløbet dækker både almindeligt genbrugsaffald og farligt affald. 

Mulighed for fritagelse

Hvis køretøjet benyttes både til erhvervs- og privatkørsel, er der mulighed for fritagelse fra gang til gang. Hvis du er fritaget for betaling, bliver der ikke sendt en faktura eller trukket din kontoen.

Ansøgning om fritagelse skal søges på genbrugspladsen – fra gang til gang
Hvis du kommer med privat affald, kan du søge om fritagelse for betaling. Ansøgningen om fritagelse foregår på genbrugspladsen fra gang til gang. Miljømedarbejderne er klar til at hjælpe dig med ansøgningen. Det er et nemt system, som du kan håndtere med din smartphone. 

Vær opmærksom på, at ansøgning om fritagelse foregår på selve genbrugspladsen og kræver en smartphone.