Madens Folkemøde 2026
REFA deltager igen i år som lokal aktør og scenepartner på Den Cirkulære Scene under Madens Folkemøde d. 21. – 23. maj på plænen ved siden af Klosterkirken.
Programmet
I samarbejde med Madens Folkemøde har vi sammensat et program, der sætter fokus på sammenhængen mellem fødevarer, madkultur, affald og ressourcer. Se hele programmet her.
Vil du deltage i vores workshop?
Vi søger deltagere til vores workshop på Den Cirkulære Scene – der er et begrænset antal pladser.
Lynsyltning og tørring af krydderuter – skills, tips og tricks
Fredag d. 22. maj kl. 11.00 – 11.50.
Vær med til en hands-on workshop, hvor du lærer at lynsylte grøntsagsrester, tørre krydderurter og fylde dine egne lækkerier på genbrugsglas.
Life hacks i dit køkken – mere genbrug og mindre madspild
Lørdag den 23. maj kl. 12.00–12.45 afholder vi eventet “Life hacks i dit køkken” på Den Cirkulære Scene. Kom og bliv inspireret til, hvordan du kan få mere ud af dine råvarer og reducere madspild i hverdagen. Har du selv gode tips og tricks? Så send dem gerne til os – og vær med til at inspirere andre.
Læs mere om eventet her.
Bliv frivillig i Repair Café
Kan du lide at reparere, sy, fikse elektronik – eller bare give ting nyt liv? Eller er du god til at organisere, tage imod mennesker og skabe god stemning? Vi søger frivillige til Repair Caféerne i Nykøbing.
Kom forbi Den Cirkulære Scene på Madens Folkemøde ved Kirkepladsen den 21. – 23. maj 2026 og tag en snak med os. Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er din lyst til at være med!
Læs mere om Repair Café her.
Aktiviteter omkring Den Cirkulære Scene
Sy-, hækle- og strikkeværksted
Giv gamle tekstiler og garnrester nyt liv. Lav fx viskestykker, servietter, frugtposer, indkøbsposer eller karklude. Du kan medbringe egne materialer eller bruge dem, vi stiller til rådighed.

Krea-bord
Slip fantasien løs og design din egen lysestage af genbrugte syltetøjsglas. Pynt med glasmaling, ståltråd eller farverig snor. En kreativ aktivitet for både børn og voksne.

Selfievæg
Gør affald festligt! Tag et sjovt affalds-selfie med venner og del det.

Repair Café
Tag din ødelagte køkkenmaskine med og få hjælp til at give den nyt liv. Vores frivillige reparatører står klar med råd, vejledning og inspiration til at reparere frem for at kassere.

Værtindegave
Se hvordan du kan tørre og dehydrere fx krydderurter – og lave fine værtindegaver som urtesalt.

Plastmontre
Oplev vores plastmontre – indholdet repræsenterer plastaffaldet fra ét helt år i en almindelig husstand.

Krydderuter
Lær at dele dine krydderurter, så de kan vokse videre og blive til flere.

Afstemning
Giv din mening til kende og stem på forskellige spørgsmål.
Bliv klogere på dine egne valg – og se, hvad andre mener.


