Nyhedsbrev – den 20. juni 2025

Aflever korrekt: Invasive planter og buksbom med skadedyr

Hvis du har invasive planter eller buksbom med skadedyr i haven, er det vigtigt, at de bliver håndteret korrekt, når du afleverer dem på genbrugspladsen.

Invasive plantearter er planter, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark. De spreder sig hurtigt og fortrænger de vilde, hjemmehørende arter.

Eksempler på invasive arter:

  • Kæmpebjørneklo
  • Rynket rose (hybenrose)
  • Japansk pileurt

Sådan afleverer du:

  • Pak planterne i en klar plastpose og luk posen godt til
  • Aflever posen i containeren til Rest efter sortering
  • Vigtigt: De må ikke lægges i haveaffald – det kan sprede planterne videre

Har du buksbom, der er angrebet af fx spindemider, må den ikke afleveres som almindeligt haveaffald.

Sådan afleverer du:

  • Pak planterne i en klar plastpose og luk posen godt til
  • Aflever posen i containeren til Rest efter sortering
  • Vigtigt: Må ikke lægges i haveaffald

Det gælder også større mængder – fx hele buksbomhække.

Sommerguide til affaldssortering

Sommeren er over os, og de mange grillaftener, havehygge og ferieaktiviteter kan betyde mere – og anderledes – affald end normalt. Derfor er det vigtigt, at din affaldssortering ikke holder sommerferie.

Med denne guide er du godt klædt på til at sortere sommerens affald:

Når grillen er slukket og festen slut:

– Asken skal være helt afkølet og uden gløder.
– Pak den forsvarligt ind i en lukket pose, så skraldemanden ikke risikerer at indånde støvet.
– Smid posen i restaffaldsbeholderen derhjemme.

Når sommerens oppustelige favoritter giver op:

– Aflever badedyr, luftmadrasser og badebassiner i containeren “Deponi” på genbrugspladsen.
– De er typisk lavet af blød PVC, som ikke må forbrændes.

Når du hygger dig med lækker mad fra grillen, så husk:

– Foliebakker skal i beholderen til metal.
– Skrab dem rene for madrester, før du smider dem ud.

God grill-lyst!

Er du også afhængig af Sun Lolly i sommervarmen?

– De tomme Sun Lolly-emballager skal i sækken/beholderen til mad- & drikkekartoner.
– Så bliver papirfibrene genanvendt og får nyt liv.

Efter en sommerferie, hvor du har levet i dit badetøj, er det helt normalt, at elastikken er blevet slap og stoffet lidt mørt.

– Når badetøjet trænger til udskiftning, skal det sorteres som tekstilaffald.
– Aflever det på genbrugspladsen i containeren til tekstilaffald.

Er hjulet på kufferten faldet af, eller er lynlåsen gået i stykker?

– Hardcase-kufferter (typisk lavet af plast) skal afleveres i containeren til plast på genbrugspladsen.
– Softcase-kufferter (lavet af tekstil og blandingsmaterialer) skal i containeren til Rest efter sortering på genbrugspladsen.

Er huden godt beskyttet, og tuben tom?

– Plasttuber skal afleveres i sækken/beholderen til plast.
– Spraydåser skal afleveres som farligt affald.
– Metaldåser skal afleveres i beholderen til metal.

Er de lækkede eller beskadigede?

– Køleelementer skal afleveres som farligt affald, da de kan indeholde kemiske stoffer.

Er remmen knækket, eller er sålen slidt op?

– Klipklappere skal i beholderen til Restaffald eller i containeren til Rest efter sortering på genbrugspladsen.

Hvis dine sommerting stadig er brugbare og fungere, så gem dem og brug dem igen næste år. Hvis du ikke selv får dem brugt, kan du aflevere dem i Genbrugsbixen på din lokale genbrugsplads. Her kan velgørenhedsorganisationer hente tingene – og du er med til at forlænge tingens levetid.

Er du i tvivl om, hvordan noget skal sorteres?
Så hent den gratis app Perfect Waste – den hjælper dig hurtigt og nemt med at sortere korrekt, både derhjemme og på genbrugspladsen. Se hvordan du downloader appen her.

Hjælp dine sommerhusgæster

Udlejer du dit sommerhus i ferien? Så kan du nemt gøre det lettere for dine gæster at sortere affaldet korrekt.

På vores hjemmeside har vi lavet sorteringsvejledninger på flere sprog, som du frit kan downloade, printe og hænge op i sommerhuset.

Find vejledningerne her.

Køkkenhacks

At fremme genbrug i køkkenet kan både være sjovt, bæredygtigt og besparende. Her får du en håndfuld smarte og enkle tips til, hvordan du kan udnytte dine råvarer og materialer bedre – før, under og efter måltidet.

Vidste du, at op mod halvdelen af det, vi smider i den grønne madaffaldsspand, er mad eller råvarer, der kunne være blevet spist? Den anden halvdel er rigtigt madaffald som skræller, afskæringer, ben, brugt køkkenrulle og æggeskaller. Samtidig fylder emballager og engangsmaterialer stadig en stor del i affaldssorteringen.

Her er fem nemme hacks til et mere bæredygtigt køkken:

Du kan 10-doble din basilikumplante ved at dele den op i små stiklinger og plante dem i egne potter. Brug gerne genbrugte urtepotter og almindelig pottemuld fra genbrugspladsen.

Sådan gør du:
Tag krydderurten ud af potten og skil forsigtigt de enkelte stængler ad. Hver stængel kan blive til en ny plante. Sæt stænglen i midten af en potte med pottemuld, vand den, og placer potten i en varm og lys vindueskarm – fx mod syd. Husk at vande jævnligt og nip sideskuddene af, så planten vokser sig tæt og frodig.

Har du fløde, der er ved at udløbe? Pisk den til smør og tilsæt krydderurter, salt, peber og evt. lidt citronskal eller hvidløg.

Sådan gør du:
Sørg for, at fløden stadig dufter og smager frisk. Pisk den til flødeskum og videre, til den skiller og bliver til smør. Tilsæt hakkede krydderurter, salt, peber og evt. hvidløg eller citronskal. Opbevar smørret i køleskabet eller frys det ned i portioner.

Glas fra fx rødbeder eller syltede grøntsager kan bruges til at opbevare rester eller fryse mad ned i stedet for plastemballage.

Sådan gør du:
Vask glasset og låget grundigt. Fjern etiketter og limrester. Brug gerne glas med stor åbning, så det er nemt at komme mad i og ud igen. Husk at efterlade lidt plads i glasset, hvis det skal fryses – væske udvider sig, når den fryser.

Brød er blandt de mest spildte fødevarer i husholdningerne – men det behøver det ikke være! Frys brødet i skiver, eller lav fx croutoner, rasp eller brødchips af tørt brød.

Sådan gør du:
Skær tørt brød i tern og rist dem med lidt olie og krydderier til croutoner, eller lav brødchips i ovnen. Rasp kan du lave ved at rive tørt brød og opbevare det tørt i et glas. Brug det til panering, i frikadeller eller gratin.

Bananer med brune pletter, halvtørre jordbær eller bløde æblestykker behøver ikke ryge ud – de er perfekte til at fryse ned og bruge i en smoothie.

Sådan gør du:
Skær frugten i mindre stykker og frys dem ned. Brug dem direkte i smoothies.