Papir / pap

At sortere dit papir- og papaffald går hurtigt og nemt, så snart du har fundet ud af, hvilke genstande der skal i beholderen. Denne liste indeholder eksempler på det, der gerne må komme i den beholder, som er markeret med PAPIR og PAP.

  • Aviser
  • Reklamer
  • Skrive- og kontorpapir
  • Magasiner
  • Papkasser og papemballage
  • Skotøjsæsker og andre papæsker/kasser, såsom tandpasta- og havregrynemballage
  • Paprør fra toiletpapir og køkkenruller


Du kan læse mere om affaldsfraktionerne og hvordan du sorterer affaldet korrekt via vores sorteringsvejledning som findes her.

Du kan få besked om hvornår vi kommer og henter dit affald ved at tilmelde dig en af vores tømningsnotifikationsordninger uanset om du er ejer eller lejer.

Enfamilieboliger/sommerhuse:
Papir og småt pap lægges i den udendørs to-kammer affaldsbeholder til papir og småt pap. Beholderen rummer 240 liter og er inddelt med en skillevæg, så beholderen deles i to rum, hvor 60% (144 liter) er til papir og småt pap.

Hver opmærksom på at alt papir og pap skal være rent og tørt. Hvis det er fugtigt, og der f.eks. er madrester i, kan der komme bakterier. De begynder at nedbryde papiret og pappet i beholderen, og hvis det sker, kan det ikke genanvendes. 

Papir og pap tømmes hver 4. uge. Det er muligt at tilkøbe yderligere kapacitet, dvs. flere beholdere. Det er ligeledes muligt at tilkøbe en beholder til stort pap. Se priser her.

Du kan bestille flere beholdere på REFA Selvbetjening eller kontakte REFA Kundecenter

Etageejendomme:
Papir og småt pap lægges i den udendørs affaldsbeholder til papir og småt pap. På beholderen til papir/småt pap vil du kunne se dette ovenstående piktogram.

Hver opmærksom på at alt papir og småt pap skal være rent og tørt. Hvis det er fugtigt, og der f.eks. er madrester i, kan der komme bakterier. De begynder at nedbryde papiret og pappet i beholderen, og hvis det sker, kan det ikke genanvendes. 

Hver opmærksom på at alt papir og småt pap skal være rent og tørt. Hvis det er fugtigt, og der f.eks. er madrester i, kan der komme bakterier. De begynder at nedbryde papiret og pappet i beholderen, og hvis det sker, kan det ikke genanvendes. 

Det rene og tørre papir og pap, der indsamles på genbrugspladserne og hjemme i den udendørs affaldsbeholder, kan genanvendes og laves til nyt papir og pap.

Papir
Træfibrene i papiret slides under genanvendelsesprocessen, de bliver mindre fleksible, og de mister en del af deres bindingsevne. Det gør, at det genanvendte papir mister styrke, og papir kan derfor kun genanvendes fem til seks gange.

Ved at genanvende papiret udskyder vi til gengæld at skulle fælde træer til produktion af nyt papir, og der spares også på brugen af kemikalier, energi og vand. Samtidig spares der også ca. 2/3 af energiforbruget og 37 l vand pr. ton produceret papir sammenlignet med produktion af helt nyt papir fra træ. 

Pap
Pap opløses i et stort kar, og lim og tryksværte fjernes. Herefter bliver det presset ud i store baner og tørrer. Efter tørring er det klar til at blive til nye pap-produkter.

Dit papaffald kan altså få nyt liv som et nyt pap-produkt, hvis du sorterer det til papaffald. Du kan altså sørge for, at vi kan bruge dit papaffald igen ved at sortere det korrekt.