Glas / metal
Hvad er glas- og metalaffald?
At sortere dit glas- og metalaffald går hurtigt og nemt, så snart du har fundet ud af, hvilke genstande der skal i beholderen. Denne liste indeholder eksempler på det, der gerne må komme i den beholder, som er markeret med GLAS og METAL.
- Flasker af glas, uanset farve (f.eks. fra ketchup, dressing, sodavand, spiritus og vin)
- Konservesglas (f.eks. senneps-, rødbede-, silde- og syltetøjsglas)
- Drikkeglas mv.
- Metalemballager fra føde- og drikkevarer
- Sølvpapir og foliebakker
- Værktøj, f.eks. hammer, sav og skruetrækker
- Søm og skruer
- Køkkengrej, f.eks. bestik, gryder og pander
Du kan læse mere om affaldsfraktionerne og hvordan du sorterer affaldet korrekt via vores sorteringsvejledning som findes her.
Du kan få besked om hvornår vi kommer og henter dit affald ved at tilmelde dig en af vores tømningsnotifikationsordninger uanset om du er ejer eller lejer.
Indsamling af glas og metal
Enfamilieboliger/sommerhuse:
Glas og metal lægges i den udendørs affaldsbeholder. Beholderen rummer 240 liter og er inddelt med en skillevæg, så beholderen deles i to rum, hvor 40% ( 96 liter) er til glas og metal.
Glas og metal tømmes hver 4. uge. Det er muligt at tilkøbe yderligere kapacitet, dvs. flere beholdere. Det er ligeledes muligt at tilkøbe en beholder til stort pap. Se priser her.
Du kan bestille flere beholdere på REFA Selvbetjening eller kontakte REFA Kundecenter.
Etageboliger:
Glas og metal lægges i den udendørs affaldsbeholder til glas og metal. På beholderen til glas/metal vil du kunne se det ovenstående piktogram.
Genanvendelse af glas og metal
Genanvendelse af glas
Indsamlede glas og flasker bliver kørt til glasfabrikker, hvor glasset sorteres. Glasset bliver sorteret med håndkraft og ikke af maskiner.
De hele flasker bliver sorteret i omkring 100 forskellige flasketyper. Flaskerne vasker man grundigt og bruger igen. Andet glas og glasskår bliver kørt til glasværker, hvor man smelter glasset og laver det til nye glas og flasker. På den måde får man mindre affald, og man sparer også på de råstoffer, som glas er lavet af.
Kopper og tallerkner lavet af porcelæn og keramik må ikke komme i glasbeholderen, da det ødelægger glasproduktionen. Porcelæn skal i stedet afleveres på genbrugspladsen, da det blandt andet kan bruges som fyld i nye veje.
Hver opmærksom på pant
Når flasker afleveres til pant, er de hele og kan genbruges direkte efter vask. Selvom man bruger energi til at gøre flaskerne rene, bruger man syv gange så meget energi og dobbelt så meget vand, når man laver helt nye flasker. En almindelig ølflaske kan genbruges ca. 27 gange, før den må smeltes om til nye flasker.
Genanvendelse af metal
Før man genanvender metal, bliver det sorteret. Sorteringen sker blandt andet ved hjælp af magneter og hvirvelstrømme. Jern, nikkel og stål er magnetisk, mens f.eks. aluminium og kobber ikke er det.
Derefter bliver metallerne kørt til metalvirksomheder, hvor de smeltes om. Hvis affaldet kun består af ét slags metal, kan virksomheden nøjes med at klippe det i mindre stykker, før det bliver smeltet om. Dette gør man på et shredder-anlæg.