Priser 2025 REFA Gedser Fjernvarme A/S
REFA Gedser Fjernvarme A/S
Bestyrelsen for REFA Gedser Fjernvarme A/S har på deres møde i november besluttet at hæve varmepriserne med i alt 13,3 % i 2025. Årsag til denne stigning er, at ledningsnettet skal renoveres og at der samtidig er markant øgede brændselspriser.
Det er både det variable- og fastebidrag, der bliver berørt. Ledningsrenoveringen opkræves via det faste bidrag og de øgede brændselspriser opkræves via det variable bidrag (MWh) ud fra forbruget.
Ifølge varslingsreglerne skal prisstigninger på mere end 10 % varsles til forbrugerne med 3 måneders varsel, så derfor oprettes der i varmeåret 2025 to forskellige takstblade.
- Takstblad for januar og februar 2025
- Takstblad for marts til december 2025
Det betyder, at varmeopgørelsen for 2025 vil være opdelt med 2 forskellige priser for de to perioder. Varmeopgørelsen for 2025 sendes ud ultimo januar 2026.
For at du som kunde ikke skal modtage 2 forskellige budgetter med 2 forskellige aconto beløb i 2025, så modtager du kun ét budget, som du plejer, med den fulde prisstigning, og så reguleres priserne på den endelige opgørelse for 2025 eller evt. flytteopgørelse, hvis der sker fraflytning i 2025.
Eksempel på prisstigning 13,3% for et standardhus
Standardhus på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh vil prisen i 2025 stige med 2.500 kr./år, svarende til 208,33 kr. om måneden.
Tariffer og betalingsbetingelser 2025
Priser gældende fra 1. januar 2025 | enhed | kr. | u/moms | m/moms |
Forbrugsbidrag: | ||||
Varmeforbrug | pr. MWh | kr. | 561,68 | 702,10 |
Miljø- og svovlbidrag | pr. MWh | kr. | 13,75 | 17,19 |
Fast bidrag: | ||||
Abonnement | pr. år | kr. | 1.129,70 | 1.412,13 |
Miljømålings- og miljøkontrolbidrag | pr. år | kr. | 148,50 | 185,63 |
Samlet boligareal iflg. BBR: | ||||
0 – 200 m2 | pr. m2 | kr. | 37,40 | 46,75 |
Over 200 m2 | pr. m2 | kr. | 28,60 | 35,75 |
Tilslutnings- og stikledningsbidrag
Der betales tilslutnings- og stikledningsbidrag per ejendom på matriklen. Kunden skal tage kontakt til en VVS-installatør for køb af fjernvarmeunit samt tilbud på indvendig tilslutning.
Tilslutningsbidrag inkl. 10 meter stikledning | kr. | 15.000,00 | 18.750,00 | |
Stikledning pr. løbende meter | kr. | 1.000,00 | 1.250,00 |
Stikledning
Forbruger betaler for udgiften til stikledning og nedlægning af denne fra bagkant af fortov til indføringen i ejendommen. Der leveres og monteres energimåler af REFA Gedser Fjernvarme.
Ejer/Lejer forhold
Afbrydes varmeforsyningen hos en lejer med direkte kundeforhold på grund af manglende betaling/usikkert betalingsmønster samt manglende sikkerhedsstillelse, overgår betalingsforpligtelsen for alle faste og variable bidrag til ejeren fra lukketidspunktet.
REFA Gedser Fjernvarme kan kræve sikkerhedsstillelse af ejeren inden levering af varme til lejeren, hvis ejeren gentagne gange har udlejet til lejere med direkte kundeforhold, som ikke overholder betalingsforpligtelserne over for varmeværket.
Årsopgørelse
Opgørelsen beregnes og fremsendes hvert år i januar måned.
Gebyrer | ||||
Rykkerskrivelse | kr. | 100,00 | (momsfri) | |
Inkassomeddelelse | kr. | 100,00 | (momsfri) | |
Lukningsgebyr | kr. | 400,00 | (momsfri) | |
Åbengebyr | kr. | 400,00 | 500,00 | |
Åbengebyr uden for normal arbejdstid | kr. | 640,00 | 800,00 | |
Betalingsordning | kr. | 100,00 | (momsfri) | |
Fogedforretning, udekørende inkl. låsesmed* | kr. | 1.160,00 | 1.450,00 | |
Afregningsgebyr lejer/ejerskifte | kr. | 300,00 | 375,00 | |
Ekstra nøgle til udvendig stikskab | kr. | 40,00 | 50,00 | |
*) Yderligere omkostninger kan forekomme, hvis låsen skal skiftes |
Betalingsbetingelser
Der opkræves 11 a/conto rater, med forfald den første hverdag i måneden + én årsopgørelse. Årsopgørelse beregnes og udsendes i januar. Der opkræves ikke a/conto denne måned. Forbrug og fastafgift for januar medregnes i de øvrige a/conto rater. A/conto rate 1 forfalder den første hverdag i februar måned.
Fastafgiften afregnes efter samlet boligareal ifgl. BBR (Bygnings- og boligregistret) der administreres af kommunen. Det er ejers pligt og ansvar at oplysningerne i BBR er korrekte. Eventuelle ændringer skal indberettes via bbr.dk/ret (login med MitID)
Renter ved for sen betaling beregnes pr. påbegyndt md. fra sidste rettidige indbetalingsdag. Renten udgør Danmarks Nationabanks officielle udlånsrente med tillæg af 8 pct. Restanceindrivelse: I henhold til almindelige bestemmelse for energiforsyning.
Forbrugernes rettigheder og forpligtelser fremgår af de til enhver tid gældende vedtægter med tilhørende leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering samt installationsvejledning. Læs mere på hjemmesiden www.refaenergi.dk, samt vores privatlivspolitik.